Alexander Severinsen Ulrich GEW Danmark, Global Entrepreneurship Week, Iværksætter

Iværksætteren, manageren og væksten der blev væk!

dea-oplaeg

Jeg var til Danish Entrepreneurship Awards torsdag den 17. november – det er 5 år i træk jeg er med. Det er i sig selv en fantastisk oplevelse at være vidne til 7.000 energiske elver og studerendes mangfoldighed af ideer og initiativ.

Når man ser på den energi der gennemsyrer Messe C den dag – så fatter man ikke hvor væksten bliver af. For skulle flere iværksættere ikke være det samme som øget vækst og velstand – måske? – Jeg tillader mig at stille spørgsmål ved et helt centralt dogme i dansk erhvervs- og vækstpolitik – og jeg gør det med en god portion frygt for modreaktionerne.

Giver flere iværksættere med sikkerhed mere vækst og beskæftigelse? Med i betragtningen skal man huske – at vækst ikke kommer af sig selv – ej heller velstand eller velfærd – det skabes alt sammen af mennesker. Mennesker der skaber og mennesker der handler. Og så tilbage til tesen om at flere iværksættere medfører mere vækst og beskæftigelse – for at denne påstand bliver sand, så skal vi antage, at iværksætteren kan producere mere værdi i sin virksomhed end han/ hun ville kunne gøre som medarbejder i en eksisterende virksomhed – og gør alle det. Jeg tvivler – men anerkender også at der kan være rigtig mange forskellige årsager til at blive iværksætter.

Hullet i argumentet er, at iværksætteren naturligvis kan have fundet på noget så nyt, at værdiskabelsen i den nye virksomhed er mindre end i en eksisterende – men at man på sigt kan producere mere værdi fordi man står på skuldrene af en mere produktiv innovativ løsning.

Det fører mig tilbage til overskriften – Iværksætteren, manageren og væksten der blev væk – FOR – det lader til at vi i Danmark (grov generalisering) er rigtig gode til at få ideer og egentlig også er aktivistiske nok til at gøre op med det etablerede. Men når ideen skal driftes og projektet når ind i afslutningsfasen så virker det til at gejsten fader ud.

En af de studerende der var med ved DEA i Fredericia kom hen til mig og spurgte om den store forskel mellem danske og amerikanske iværksættere ikke var – at i Danmark var målet af få virksomheden solgt – mens målet i USA er at lade den vokse. Jeg må igen sige, groft generaliserende, at det måske godt kan være en valid forskel.

En ting der under alle omstændigheder er sikkert er, at en meget stor andel af de nye virksomheder, både i Danmark og USA, der er blevet til en succes – de har stadig founderen med i virksomheden som drivkraft.

Så måske man ikke kun skal undervise studerende i entreprenørskab – men også i vedholdenhed – bare en tanke.

Alexander Severinsen Ulrich Iværksætter, jobskabelse, Selvstændig, startup

Iværksætter af nød eller mulighed

Det danske velfærdssystem leverer et, i international sammenhæng, unikt udgangspunkt for at starte egen virksomhed ud fra muligheder frem for nød.

Det er hvad man kan konkludere ud fra tal, der er offentliggjort af det internationale konsortie Global Entrepreneurship Monitor. Set over en tiårig periode er det kun mellem 5 og 8 pct. af de adspurgte iværksættere der svarer, at de har startet egen virksomhed fordi de ikke havde andre muligheder for beskæftigelse. Kun i Norge er dette tal lavere.

Til sammenligning ligger niveauet mellem 23 og 28 pct. i Tyskland og 10 til 18 pct. i England.

International sammenligning iværksættere starter af nød

Global Entrepreneurship Monitor er et konsortie bestående af mere end 100 nationale teams, der hvert år indsamler data fra mere end 200.000 personer på verdensplan. I Danmark varetages indsamlingen af Syddansk Universitet.

Alexander Severinsen Ulrich Iværksætter, jobskabelse, scaleup, startup

Er det entreprenante samfund dømt ude på forhånd?

Over de sidste 6 måneder har jeg deltaget i en arbejdsgruppe under Center for European Policy Studies, der har haft til formål at identificere barriere for vækst i Europa. Den hyppigste kommentar fra diverse eksperter og professorer er, at I Europa vil vi/ I så gerne have entreprenante borgere og nye virksomheder i vækst – MEN – vi/ I tør ikke helt alligevel. Det er for ukendt, usikkert, og hvad nu hvis…

Langt hen ad vejen bunder manglende fremgang i manglende tillid til at vi kan håndtere forandringer i samfundet.

Over de sidste 8 år og mere, har iværksætteri været genstand for en ekstra stor forhåbning om at kunne være den store vækstmotor for den danske såvel den europæiske økonomi. Forhåbningerne har været, at de europæiske økonomiers tungsind kan trækkes op af en amerikansk inspireret entreprenant kultur domineret af enhjørninge og agile vårharere.

Spørgsmålet er imidlertid om Europa er i stand til nå de samme niveauer af både investeringer og vækstforventninger blandt de nystartede virksomheder som vi ser i USA. Ind til videre ser det ikke ud til at Europa kan stå distancen, og mens vi venter på Godot er det Asiatiske marked måske ved at overhale os indenom.

CB Insights har gennem 2015 kunne fortælle om stigende investeringslyst fra venturefonde i både det Nordamerikanske og Asiatiske marked, dog med nogle gedigne fald i Q4-15 – til sammenligning har vi kun set moderat fremgang/ stilstand i Europa.

Deal count and size of venture funding continent

Den manglende investeringslyst står ikke alene. Den bliver suppleret med generelt lavere vækstforventninger blandt europæiske iværksættere sammenlignet med deres amerikanske kolleger. Ifølge Global Entrepreneurship Monitor er der næsten 40 pct. af iværksætterne i USA, der forventer at have 5 eller flere ansatte indenfor 5 år. I Europa som helhed er det tal lidt over 20 pct.

Vækstforventninger Kina EU USALave vækstforventninger et investeringsniveau der er lige godt 20 pct. af niveauet i USA koblet med en mistillid til at kunne håndtere forandringer råber på en kulturel blokade. En blokade der kun kan brydes ved at flere og flere taler selvstændigheds-, investerings- og scaleupkulturen op. I sidste ende er de eneste, der kan gøre en forskel for et samfund, de mennesker det består af!

Alexander Severinsen Ulrich Iværksætter, jobskabelse, scaleup, startup, Uncategorized

Iværksættere vs. lønmodtagere

Den almindelige parole i iværksætterdebatten er, at Danmark er domineret af en lønmodtagerkultur – og at vi skal have flere til at tage springet som iværksættere.

Uanset hvordan vi vender og drejer ovenstående udsagn kan man ikke undgå at tolke lønmodtager som det negative og iværksætter som det positive. Den måde at sætte modsætningen op på er ikke kun uheldig – men kan også virke stik modsat af hvad der er intentionen. -Jeg indrømmer gerne at jeg også selv bruger vendingen – og det må jeg se at afvende mig selv fra!

Rockwool fonden offentliggjorde i november 2015 en række forskningsartikler omkring effekterne af iværksætteri og kvaliteten af de nye virksomheder. En af hovedpointerne er, at de mest succesfulde iværksættere er dem, der starter virksomhed indenfor en branche, som de allerede kender eller har været ansat i. Det springende punkt er her, at den erfaring aldrig kan komme i vej uden at være lønmodtager først!

Dertil kommer at Danmark ifølge Global Entrepreneurship Monitor har den næsthøjeste entreprenante aktivitet blandt medarbejdere i verden.

Entreprenante medarbejdere

Som Rockwool Fondens forskning understreger, så er lønmodtagerkulturen en forudsætning for at få succesfulde nye virksomheder, det er ikke en modsætning. At Danmark har så høj en andel af entreprenante medarbejdere gør kun forudsætningerne endnu bedre.

Derfor er spørgsmålet ikke hvordan vi får flere til at tage springet. Det relevante spørgsmål er derimod, hvorfor der ikke er flere, der ser en værdi i at skabe deres egen virksomhed – er det økonomiske incitamenter, er det sociale konventioner, kompetencer eller noget helt fjerde.

Svaret ligger (desværre) nok et sted imellem det hele – men konklussionen er klar – nye virksomheder skaber værdi og de skaber jobs, hvilket er en anden væsentlig konklussion fra Rockwool Fondens forskning – derfor er det en politisk sag, at gøre det rentabelt både socialt og økonomisk for Danmarks dygtige og entreprenante lønmodtagere, at skabe deres eget kongerige.

Alexander Severinsen Ulrich Iværksætter, jobskabelse

Hvorfor er antallet af nye virksomheder relevant?

I 2015 har der været mange historier om at antallet af nye danske virksomheder er stigende. Men hvad siger det tal egentlig noget om?

I Danmark har etableringsraten efter et stort fald i 2008 været relativt konstant på et lavt niveau. Den nuværende stigning kommer derfor ovenpå en lang “down” periode.

Når antallet af nye virksomheder stiger kan det groft sagt være udtryk for primært to ting.

Den ene er at beskæftigelsen falder, og derfor tvinges arbejdsløse til at starte som selvstændige for at forsørge sig selv.

Den anden er at konjunkturerne forbedres jobsikkerheden øges og efterspørgslen på services og nye produkter stiger.

Den første form for entreprenørskab er det man kalder “need driven” mens den anden er “opportunity driven” entrepreneurship.

I Danmark har vi ifølge Global Entrepreneurship Monitor meget få iværksættere der starter virksomhed af nød, og det er jo glædeligt. Derfor er en stigning i antallet af nye virksomheder i Danmark også en positiv indikation på hvad vi ellers ser i samfundet, nemlig at økonomien har det bedre!

Men kan vi så også udlede at en stigning i antallet af nye virksomheder også øger jobskabelsen fra den kant.

Desværre er der ikke en direkte relation mellem antallet af nye virksomheder og antallet af skabte jobs. På trods af at nye virksomheder står for en stor andel af netto jobskabelsen – så er jobskabelsen ikke ens i alle nye virksomheder!

Jobskabelse i nye virksomheder

Ovenfor er vist fordelingen af nye virksomheder efter antallet af ansatte. I hele tal er der i 2013 lige så mange nye virksomheder som i årene 2001, 2003 og 2004. Men ser man på antallet af virksomheder med 10 eller flere ansatte så er det tal faldet fra 409 i 2001 til 46 i 2013. Der er antydningen af en positiv tendens fra 2012 til 2013 og man kan kun håbe at den tendens fastholdes.

Når alt kommer til alt – ja det er positivt at flere får lyst til at starte egen virksomhed og at optimismen er vendt tilbage til iværksætterdanmark. Men kan vi bruge tallene til meget mere end det?

Det mener jeg godt vi kan – flere nye virksomheder er med til at skabe grobunden for kulturel udvikling. Det er med til at skabe en positiv tendens og historie om mulighederne ved selv at gøre noget ved de udfordringer vi møder i livet og i samfundet. Når medier og andre fortæller om stigende antal iværksættere så er det for mig historien om transitionen fra et tænke til et gøre samfund – og det er i sidste ende måske mere værd end den umiddelbare jobskabelse i de pågældende virksomheder?

Alexander Severinsen Ulrich Iværksætter, Læsø

Iværksætteri i udkantsdanmark

Læsø er så absolut noget af det yderste man kan komme i Danmark. Øen der ligger 5 kvarters færgefart fra Frederikshavn er med sine godt 2000 indbyggere hvis ikke den mindste kommune så en af de mindste.

Øen har i mange år oplevet faldende indbyggertal og faldende beskæftigelse. Øens primære beskæftigelse ligger indenfor landbrug, fiskeri og turisme. Men på trods af den dystre udvikling sker der hele tiden nye ting – og nye virksomheder skyder op.

Med afsæt i Læsø saltsyderi er der lavet Læsø kurbad der også fungerer som et behandlingssted for patienter med psoriasis og man har lavet diverse cremer baseret på salt.


Med historien om saltet er der opstået en bevidsthed om at lokale råvarer fra Læsø er mere værd end man måske umiddelbart vil antage. Hvor om alting er, så er der kommet flere lokale produkter de sidste 10 år.

LÆSØ IS!
Den udvikling har givet fødsel til blandt andet Læsø Is som er intet mindre end en fantastisk iværksætterhistorie. Den handler om Kirsten, der angiveligt i sit sabatår i 2010 fik plaget sine foælrdre til at lave et fødevaregodkendt køkken/ ismejeri på gården Storhaven. Ikke nok med at Kirsten laver is på Læsø – så studerer hun også til ingeniør i København!

Udover at gøre alt det som både politikere og interesseorganisationer kun tør drømme om af ungdommen! Så laver Kirsten fantastisk god is og jeg kan kun anbefale at prøve den hvis du kommer til Læsø!

For at sige det som det er! – Det er mennesker som Kirsten, der skaber en fremtid for Danmark, også i vandkanten – og det faktum, at det er rigtige mennesker der står bag den forandring vi gerne vil se i vores samfund, det skal vi være bedre til at anerkende!