Entrepreneur, Entreprenør, Iværksætter eller?
The Private Kingdom henviser til mulighederne for at skabe noget for dig selv, for din familie og for dine nærmeste. Begrebet er hentet fra forskeren og teoretikeren Joseph Schumpeters forståelse af hvad en entreprenør er:
…”There is the dream and the will to found a private kingdom, usually, though not necessarily, also a dynasty. The modern world really does not know any such positions, but what may be attained by industrial or commercial success is still the nearest approach to medieval lordship possible to modern man.” (Schumpeter 1911 (2008):93).
Det er kort sagt ”the sensation of power and independence”, der motiverer entreprenøren til sine handlinger:
”There is the will to conquer: The impulse to fight, to prove oneself superior to others, to succeed for the sake, not of the fruits of success, but of success itself.”
Slutteligt er det glæden ved at skabe og få ting gjort, udøve sit potentiale – og udfordre de forhindringer man møder, der driver entreprenøren til skabelsen af dette private konge-dømme (Schumpeter 1911 (2008):93; Michelsen 1992:28). Schumpeters måde at se entre-prenørens incitamenter på er dermed mere dybdegående end f.eks. klassisk økonomisk teori, hvor al handlen ses i lyset af opnåelsen af økonomiske gevinster (Elliott 2008:xxi). Schumpeters perspektiv anvendes også i sociologiske og psykologiske studier af entreprenørernes motiver, hvor der identificeres faktorer som risikovillighed, magt, søgen efter autonomi, behov for anerkendelse, tolerance af tvetydighed og selvsikkerhed. Disse motivatnsfaktorer er blot de mest hyppigt rapporterede; for en komplet liste af motivationsfaktorer se (Manimala 1992:479). Schumpeters måde at anskue entreprenøren på, flugter således med et bredere sociologisk/psykologisk perspektiv, hvilket gør selve den entreprenante handling mere kompleks og nuanceret end blot et spørgsmål om en økonomisk cost-benefit analyse. Dette skal imidlertid ikke forstås sådan, at profit ikke betyder noget. Det er muligheden for profit, der gør det muligt for entreprenøren at overbevise kapitalisten om, at denne vil få sine penge forrentet godt, hvis han/ hun investerer i entreprenørens virksomhed. Muligheden for opnåelsen af profit er altså den faktor, der gør opnåelsen af de øvrige motiver mulig (Schumpeter 1911 (2008):65-74; Kirzner 1997:67; Elliott 2008:xx)
Entreprenørskab og Iværksætteri i Danmark
Det amerikanske ”Small Business Administration” (SBA) undersøgte i 2010 forholdene for entreprenører i USA og sammenholdt dette med forholdene i 71 lande. I rapporten kommer de frem til, at Danmark er det bedste sted i verden at være entreprenør (Acs & Szerb 2010). Siden har den ene rangliste efter den anden placeret Danmark i verdenstoppen hvad angår vilkår for at skabe nye virksomheder. Hos Verdensbanken rangerer Danmark som det 3. letteste land at drive virksomhed i. Denne rangering skal imidlertid ses som resultatet af at der i Danmark er meget lave korruption, at Danmark er en retsstat og ikke mindst – at det er nemt at betale skat! I den anden ende er Danmark ifølge Heritage Foundations indeks over økonomisk frihed placeret som det 18. mest økonomisk frie land i verden.
I dette krydsfelt mellem et i global sammenhæng effektivt lovapparat og moderat grad af økonomisk frihed agerer danske iværksættere – ofte på en global scene for at udleve deres drømme om at udrette noget og skabe værdi for andre.
På wiki siderne beskriver jeg hvad en iværksætter er – hvad en entreprenør er – hvorfor der er forskel – og hvad der karakteriserer Danmark som startup nation i relation til andre lande.
