Iværksætteren, manageren og væksten der blev væk!

dea-oplaeg

Jeg var til Danish Entrepreneurship Awards torsdag den 17. november – det er 5 år i træk jeg er med. Det er i sig selv en fantastisk oplevelse at være vidne til 7.000 energiske elver og studerendes mangfoldighed af ideer og initiativ.

Når man ser på den energi der gennemsyrer Messe C den dag – så fatter man ikke hvor væksten bliver af. For skulle flere iværksættere ikke være det samme som øget vækst og velstand – måske? – Jeg tillader mig at stille spørgsmål ved et helt centralt dogme i dansk erhvervs- og vækstpolitik – og jeg gør det med en god portion frygt for modreaktionerne.

Giver flere iværksættere med sikkerhed mere vækst og beskæftigelse? Med i betragtningen skal man huske – at vækst ikke kommer af sig selv – ej heller velstand eller velfærd – det skabes alt sammen af mennesker. Mennesker der skaber og mennesker der handler. Og så tilbage til tesen om at flere iværksættere medfører mere vækst og beskæftigelse – for at denne påstand bliver sand, så skal vi antage, at iværksætteren kan producere mere værdi i sin virksomhed end han/ hun ville kunne gøre som medarbejder i en eksisterende virksomhed – og gør alle det. Jeg tvivler – men anerkender også at der kan være rigtig mange forskellige årsager til at blive iværksætter.

Hullet i argumentet er, at iværksætteren naturligvis kan have fundet på noget så nyt, at værdiskabelsen i den nye virksomhed er mindre end i en eksisterende – men at man på sigt kan producere mere værdi fordi man står på skuldrene af en mere produktiv innovativ løsning.

Det fører mig tilbage til overskriften – Iværksætteren, manageren og væksten der blev væk – FOR – det lader til at vi i Danmark (grov generalisering) er rigtig gode til at få ideer og egentlig også er aktivistiske nok til at gøre op med det etablerede. Men når ideen skal driftes og projektet når ind i afslutningsfasen så virker det til at gejsten fader ud.

En af de studerende der var med ved DEA i Fredericia kom hen til mig og spurgte om den store forskel mellem danske og amerikanske iværksættere ikke var – at i Danmark var målet af få virksomheden solgt – mens målet i USA er at lade den vokse. Jeg må igen sige, groft generaliserende, at det måske godt kan være en valid forskel.

En ting der under alle omstændigheder er sikkert er, at en meget stor andel af de nye virksomheder, både i Danmark og USA, der er blevet til en succes – de har stadig founderen med i virksomheden som drivkraft.

Så måske man ikke kun skal undervise studerende i entreprenørskab – men også i vedholdenhed – bare en tanke.

Har Danmark brug for en iværksætterstrategi?

Spørgsmålet er blevet mere relevant end nogen sinde før! Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen bebudede på iTop15 den 22. september 2015, at regeringen ville lancere en iværksætterstrategi i løbet af 2016.

Arbejdet i ministerierne er så vidt vides igang – men tankerne må på et eller andet tidspunkt vandre i retning af spørgsmålet:

Har Danmark virkelig brug for en iværksætterstrategi?

Svaret afhænger, klart nok, af hvad der ligger i en sådan strategi, hvor ambitiøs den bliver og om den leverer en ny vision for iværksætteri i Danmark, der kan føre os videre end det vadested vi har befundet os i de sidste 30 år.

De objektive vilkår er egentlig ok!

Kigger vi på hvilke vilkår Danmark helt nøgternt leverer til personer, der ønsker at starte en virksomhed så fås det ifølge internatinoale opgørelser ikke meget bedre. Danmark har siden starten af tidsalderen for globale ranglister for dit og dat ligget i toppen når det gælder vurderingen af de rammevilkår der findes for at starte en virksomhed. I 2005 rangerede Danmark som det fjerde letteste land i verden at starte virksomhed i ifølge Verdens Bankens Doing Business. I 2010 ramte Danmark jackpot når det gælder ranglisteplaceringer ved at ende på førstepladsen i den første udgave af Global Entrepreneurship and Development Index – USA blev nr. to. Siden har Danmark konsekvent leveret en top ti placering på verdensplan når det gælder udlandets vurdering af rammerne for at starte en virksomhed – kigger vi på disse placeringer lader det derfor til at vi klarer det meget godt uden en strategi.

Få er involveret i opstart af virksomhed

De gode forhold som der tilsyneladende er i Danmark for at starte egen virksomhed lader imidlertid ikke til at have den effekt at alle er involveret i iværksætteri.

Ser vi på antallet af personer, der er engageret i at starte virksomhed i Danmark får man et billede af et land hvor iværksætteri er en relativ sjældenhed – men dog ikke væsentligt mindre udbredt end i lande vi sammenligner os med.

Total early-stage Entrepreneurial Activity TEA

De sidste 10 år har der ifølge Global Entrepreneurship Monitor konsekvent været omkring 5 pct. af befolkningen, der er engageret i iværksætteri – lidt mindre efter 2008, men ellers ganske stabilt. Tilsvarende tal findes i Norge, Sverige og Tyskland. USA topper denne liste hvor godt 12 pct. af befolkningen er engageret i iværksætteri.

Men er mange selvstændige et mål i sig selv?

Er de lave tal for entreprenant aktivitet så et dårligt tegn for den danske økonomi? Desværre er svaret “både og”. Gallup viste i en artikel fra 2014, at når en høj andel af beflokningen er beskæftiget som selvstændige – så kan det være udtryk for ringe økonomisk aktivitet. Konkret viser artiklen, at jo større andel af befolkningen der er engageret som selvstændige jo lavere er BNP pr. indbygger. Det kan derfor ikke være et mål i sig selv, at flere skal starte deres egen virksomhed.GDP vs self employment

Nye startups er forudsætning for nye scale-ups

For at skabe vækst i Danmark er det derfor ikke tilrådeligt, at en kommende iværksætterstrategi har til formål at få signifikant flere danskere til at starte egen virksomhed. Scott Shane redegør i sin artikel fra 2009 for hvorfor det er dårlig politik at opfordre så mange som muligt til at starte egen virksomhed.

Why encouraging more people to become entrepreneurs is bad public policy

For at skabe vækst skal en iværksætterstrategi derimod give flere lyst til at være engageret i at starte en virksomhed – MEN ikke nødvendigvis deres egen. Nye virksomheder er en af forudsætningerne for at skabe nye scale-ups, men for at nye virksomheder kan vokse skal flere have lyst til at arbejde i en startup.

I Danmark er der ikke nødvendigvis brug for flere iværksættere – men der er i den grad brug for at flere får lyst til at arbejde for en. Derfor skal en iværksætterstrategi ikke kun adressere iværksætterne – men hele befolkningen. For det er de 95 pct. af danskerne der ikke er ved at starte en virksomhed, der skal hjælpe med at få de nye virksomheder til at vokse.

 

 

 

Iværksætter af nød eller mulighed

Det danske velfærdssystem leverer et, i international sammenhæng, unikt udgangspunkt for at starte egen virksomhed ud fra muligheder frem for nød.

Det er hvad man kan konkludere ud fra tal, der er offentliggjort af det internationale konsortie Global Entrepreneurship Monitor. Set over en tiårig periode er det kun mellem 5 og 8 pct. af de adspurgte iværksættere der svarer, at de har startet egen virksomhed fordi de ikke havde andre muligheder for beskæftigelse. Kun i Norge er dette tal lavere.

Til sammenligning ligger niveauet mellem 23 og 28 pct. i Tyskland og 10 til 18 pct. i England.

International sammenligning iværksættere starter af nød

Global Entrepreneurship Monitor er et konsortie bestående af mere end 100 nationale teams, der hvert år indsamler data fra mere end 200.000 personer på verdensplan. I Danmark varetages indsamlingen af Syddansk Universitet.