Iværksættere vs. lønmodtagere

Den almindelige parole i iværksætterdebatten er, at Danmark er domineret af en lønmodtagerkultur – og at vi skal have flere til at tage springet som iværksættere.

Uanset hvordan vi vender og drejer ovenstående udsagn kan man ikke undgå at tolke lønmodtager som det negative og iværksætter som det positive. Den måde at sætte modsætningen op på er ikke kun uheldig – men kan også virke stik modsat af hvad der er intentionen. -Jeg indrømmer gerne at jeg også selv bruger vendingen – og det må jeg se at afvende mig selv fra!

Rockwool fonden offentliggjorde i november 2015 en række forskningsartikler omkring effekterne af iværksætteri og kvaliteten af de nye virksomheder. En af hovedpointerne er, at de mest succesfulde iværksættere er dem, der starter virksomhed indenfor en branche, som de allerede kender eller har været ansat i. Det springende punkt er her, at den erfaring aldrig kan komme i vej uden at være lønmodtager først!

Dertil kommer at Danmark ifølge Global Entrepreneurship Monitor har den næsthøjeste entreprenante aktivitet blandt medarbejdere i verden.

Entreprenante medarbejdere

Som Rockwool Fondens forskning understreger, så er lønmodtagerkulturen en forudsætning for at få succesfulde nye virksomheder, det er ikke en modsætning. At Danmark har så høj en andel af entreprenante medarbejdere gør kun forudsætningerne endnu bedre.

Derfor er spørgsmålet ikke hvordan vi får flere til at tage springet. Det relevante spørgsmål er derimod, hvorfor der ikke er flere, der ser en værdi i at skabe deres egen virksomhed – er det økonomiske incitamenter, er det sociale konventioner, kompetencer eller noget helt fjerde.

Svaret ligger (desværre) nok et sted imellem det hele – men konklussionen er klar – nye virksomheder skaber værdi og de skaber jobs, hvilket er en anden væsentlig konklussion fra Rockwool Fondens forskning – derfor er det en politisk sag, at gøre det rentabelt både socialt og økonomisk for Danmarks dygtige og entreprenante lønmodtagere, at skabe deres eget kongerige.

Iværksætteri på europæisk

 Iværksættere er ombejlet overalt i Europa – også af Europa-Kommissionen. Jeg deltager i en europæisk arbejdsgruppe, der har til formål at lave anbefalinger om hvordan EU kan understøtte iværksætteri.

En indsigt fra det arbejder er, at når politikere, særligt fra økonomisk besværede lande, ser iværksættere, så ser de Supermand uanset om det i virkeligheden er en fugl eller en flyvemaskine.

Iværksættere bruges i stor stil som løsningen på den arbejdsløshedskrise der især er i Sydeuropa og som primært går ud over ungdommen. Men er løsningen, som det angives af flere, at flytte arbejdsløse unge fra arbejdsløshed til at være selvstændige?

Umiddelbart virker det paradkosalt, hvis man forventer af nyuddannede uden brancheerfaring, at de går ud og er istand til at forsørge sig selv gennem selvstændig virksomhed. Nogen kan naturligvis gøre det – men ville det ikke være bedre om det var erfarne professionelle med måske 10 års brancheerfaring, der gik ud og forsøgte sig som iværksættere. 

Erfaringer viser, at de iværksættere der har mest succes – er folk med erfaring. Derudover er det også dem der har størst chance for at skabe yderligere job til nye medarbejdere.

Antagelsen om at mange nye virksomheder per definition er godt er på retur blandt forskere og formegentlig erstattes den af en indsigt om at jobskabelse rigtig nok sker i nye virksomheder – men ikke i alle nye virksomheder.

Et vedvarende fokus på handel indenfor den Europæiske Union og bedre muligheder for at understøtte lokale miljøer af iværksættere med vækstambitioner er fundamentet for reel jobskabelse og deraf forhøjet produktivitet og velstand i Europa.