Den almindelige parole i iværksætterdebatten er, at Danmark er domineret af en lønmodtagerkultur – og at vi skal have flere til at tage springet som iværksættere.
Uanset hvordan vi vender og drejer ovenstående udsagn kan man ikke undgå at tolke lønmodtager som det negative og iværksætter som det positive. Den måde at sætte modsætningen op på er ikke kun uheldig – men kan også virke stik modsat af hvad der er intentionen. -Jeg indrømmer gerne at jeg også selv bruger vendingen – og det må jeg se at afvende mig selv fra!
Rockwool fonden offentliggjorde i november 2015 en række forskningsartikler omkring effekterne af iværksætteri og kvaliteten af de nye virksomheder. En af hovedpointerne er, at de mest succesfulde iværksættere er dem, der starter virksomhed indenfor en branche, som de allerede kender eller har været ansat i. Det springende punkt er her, at den erfaring aldrig kan komme i vej uden at være lønmodtager først!
Dertil kommer at Danmark ifølge Global Entrepreneurship Monitor har den næsthøjeste entreprenante aktivitet blandt medarbejdere i verden.
Som Rockwool Fondens forskning understreger, så er lønmodtagerkulturen en forudsætning for at få succesfulde nye virksomheder, det er ikke en modsætning. At Danmark har så høj en andel af entreprenante medarbejdere gør kun forudsætningerne endnu bedre.
Derfor er spørgsmålet ikke hvordan vi får flere til at tage springet. Det relevante spørgsmål er derimod, hvorfor der ikke er flere, der ser en værdi i at skabe deres egen virksomhed – er det økonomiske incitamenter, er det sociale konventioner, kompetencer eller noget helt fjerde.
Svaret ligger (desværre) nok et sted imellem det hele – men konklussionen er klar – nye virksomheder skaber værdi og de skaber jobs, hvilket er en anden væsentlig konklussion fra Rockwool Fondens forskning – derfor er det en politisk sag, at gøre det rentabelt både socialt og økonomisk for Danmarks dygtige og entreprenante lønmodtagere, at skabe deres eget kongerige.
The private Kingdom 