Global Entrepreneurship Week er hvert år en kærkommen lejlighed til at fundere over hvordan Iværksætterdanmark har det. Igen i år er ugen skudt igang med en understrejning af at Danmark er et godt sted at være iværksætter. Både Verdensbanken og GEDI fortæller os at Danmark er, hvis ikke det bedste, så et af de bedste steder i verden at være virksomhed. Spørgsmålet som altid kommer op er – hvor bliver alle vækst succeserne så af?
Det relevante spørgsmål er måske om vi har fået lullet os ind i en forestilling om, at det eneste der er afgørende er at starte noget altså #startup – og at processen slutter her!
Ser vi på hvor Danmark kom fra for bare 10 år siden er det fair at sige – at det har været en hel central og nødvendig udvikling, at det idag er cool at starte noget som helst – men det er ikke nok! Slet ikke!
Uden at forklejne bedriften i at starte noget, så er det jo ikke det der i sig selv giver mening. Tommy Ahlers sagde til overrækkelsen af Guldæg prisoverrækkelsen – “en startup er vejen til en ongoing business og ikke et mål i sig selv”. Jeg kunne ikke være mere enig. Moonis Kamil sagde til åbningen af Global Entrepreneurship Week, at den største trussel i iværksætter miljøet er popkultur!
Uden at være bedrevidende må det der giver mening være, at gøre en forskel for mennesker – og gerne mange mennesker – altså #scaleup!
De sidste 10 år har vi undergået en forandring hvor iværksættere er blevet helte – og det er en helt nødvendig udvikling for at Danmark kan fastholde og bygge velstand. Men det er ikke en tilstrækkelig forandring. Hvis vi ikke skal overhales af en process, hvor flere og flere startups tiltrækkes af de store byer i Europa skal vi de næste 10 år udvikle os fra en #startup til en #scaleup nation!
The private Kingdom 