Iværksætteri i udkantsdanmark

Læsø er så absolut noget af det yderste man kan komme i Danmark. Øen der ligger 5 kvarters færgefart fra Frederikshavn er med sine godt 2000 indbyggere hvis ikke den mindste kommune så en af de mindste.

Øen har i mange år oplevet faldende indbyggertal og faldende beskæftigelse. Øens primære beskæftigelse ligger indenfor landbrug, fiskeri og turisme. Men på trods af den dystre udvikling sker der hele tiden nye ting – og nye virksomheder skyder op.

Med afsæt i Læsø saltsyderi er der lavet Læsø kurbad der også fungerer som et behandlingssted for patienter med psoriasis og man har lavet diverse cremer baseret på salt.


Med historien om saltet er der opstået en bevidsthed om at lokale råvarer fra Læsø er mere værd end man måske umiddelbart vil antage. Hvor om alting er, så er der kommet flere lokale produkter de sidste 10 år.

LÆSØ IS!
Den udvikling har givet fødsel til blandt andet Læsø Is som er intet mindre end en fantastisk iværksætterhistorie. Den handler om Kirsten, der angiveligt i sit sabatår i 2010 fik plaget sine foælrdre til at lave et fødevaregodkendt køkken/ ismejeri på gården Storhaven. Ikke nok med at Kirsten laver is på Læsø – så studerer hun også til ingeniør i København!

Udover at gøre alt det som både politikere og interesseorganisationer kun tør drømme om af ungdommen! Så laver Kirsten fantastisk god is og jeg kan kun anbefale at prøve den hvis du kommer til Læsø!

For at sige det som det er! – Det er mennesker som Kirsten, der skaber en fremtid for Danmark, også i vandkanten – og det faktum, at det er rigtige mennesker der står bag den forandring vi gerne vil se i vores samfund, det skal vi være bedre til at anerkende!