Iværksættere er ombejlet overalt i Europa – også af Europa-Kommissionen. Jeg deltager i en europæisk arbejdsgruppe, der har til formål at lave anbefalinger om hvordan EU kan understøtte iværksætteri.
En indsigt fra det arbejder er, at når politikere, særligt fra økonomisk besværede lande, ser iværksættere, så ser de Supermand uanset om det i virkeligheden er en fugl eller en flyvemaskine.
Iværksættere bruges i stor stil som løsningen på den arbejdsløshedskrise der især er i Sydeuropa og som primært går ud over ungdommen. Men er løsningen, som det angives af flere, at flytte arbejdsløse unge fra arbejdsløshed til at være selvstændige?
Umiddelbart virker det paradkosalt, hvis man forventer af nyuddannede uden brancheerfaring, at de går ud og er istand til at forsørge sig selv gennem selvstændig virksomhed. Nogen kan naturligvis gøre det – men ville det ikke være bedre om det var erfarne professionelle med måske 10 års brancheerfaring, der gik ud og forsøgte sig som iværksættere.
Erfaringer viser, at de iværksættere der har mest succes – er folk med erfaring. Derudover er det også dem der har størst chance for at skabe yderligere job til nye medarbejdere.
Antagelsen om at mange nye virksomheder per definition er godt er på retur blandt forskere og formegentlig erstattes den af en indsigt om at jobskabelse rigtig nok sker i nye virksomheder – men ikke i alle nye virksomheder.
Et vedvarende fokus på handel indenfor den Europæiske Union og bedre muligheder for at understøtte lokale miljøer af iværksættere med vækstambitioner er fundamentet for reel jobskabelse og deraf forhøjet produktivitet og velstand i Europa.
The private Kingdom 